søndag den 27. januar 2013

Lilyan's lace square


Så blev det tid til lap nr. 3
Næste uge må jeg heller lave 2, så "lapnummeret" passer med ugen.
Denne gang er den fra The Granny Square Book.

mandag den 21. januar 2013

Resultatet fra krea-weekend

Der blev produceret rigtig meget. Vi var effektive, så tiden blev ikke spildt. Vi levede af franskbrød, pita og kager hele weekenden, der skulle ikke spildes tid på madlavning. 
Resultatet: Bluser, kjoler, bukser, natkjole, klude, leggings og opbevaringsposer. 
Fik også lavet 2 kurve, som Annevictoria synes er fede at have på hovedet. 



søndag den 20. januar 2013

Lap nr. 2


Denne gang blev det en sekskantet lap. 
African Flower er nemt lavet og kan bruges til mange ting, hjemmesko, bamse og tæpper m.m.
Opskriften finder du på Heidi Bears. Den er godt illustreret med billeder, så det er bare at komme i gang.
Er lige kommet hjem fra en skøn krea-weekend, men det må I hører/se mere om i morgen.

fredag den 18. januar 2013

Klar til krea-weekend


Jeg flytter "hjemmefra" i en weekend.
Jeg skal på krea-weekend med Susanne i mine forældres sommerhus. 
Planen er: sy, sy og atter sy. Når vi trænger til at lave andet, så tager vi strikke-/hækletøjet frem.
Sove må vente til vi kommer hjem på søndag. 
God weekend

onsdag den 16. januar 2013

10 år - hvor blev tiden af?


Min ældste datter fylder 10 år i dag.
Tiden flyver afsted! Jeg er kommet frem til at det må betyde, at vi har det godt.
Dagen er blevet fejret sammen med syv af hendes skønne veninder.
Her til aften er hun til klassefest. 

Stort tillykke til hende. 

lørdag den 12. januar 2013

Startskuddet til årets udfordring: 1. Lap

Så kom vi i gang med udfordringen. Min første lap er fra bogen: The Granny Square Book lappen hedder Kaleidoscope.
Har allerede fundet næste uges projekt på nettet, så der vil komme et link med næste uges lap.
God weekend ude i blogland.

lørdag den 5. januar 2013

Årets udfordring

Har lige lavet aftale med min altid kreativ veninde. Hun har multitalent for alt, tag et kig på hendes blog her: Sus krea hjørne Vi skal lave en ny lap hver uge og sætte den ind på vores blogs.
Jeg er forberedt med diverse bøger....... men måtte lige bestille et par ekstra bøger. Skal jo ikke gå ned på "udstyr". Bøgerne vil blive vist når de kommer i hus.